Krea

Kreative færdigheder

I kreavalgfagene dyrker vi vores kreative færdigheder. Vi dyrker både de traditionelle kunstneriske discipliner og mere innovative processer, hvor vi bearbejder indtryk til kunstværker. Kreavalgfagene kræver kreative hoveder, gode ideer og lyst til at blive udfordret på dine kreative evner.

Faciliteter

Du får grundlæggende færdigheder og teknikker, så du har mulighed for at kaste dig ud i nye spændende projekter i fremtiden – også når tiden på efterskolen er ovre. Du skal lære at bruge mange forskellige materialer, og du får øjnene op for alle de muligheder, der er i vores store faglokale.

I vores krealokale finder du alt udstyr til arbejdet med syning, ler, tegning, foto, maling, glas, læderarbejde og meget andet.

Der er rig mulighed for at fortsætte arbejdet i fritiden, da lokalet ikke lukkes ned, bare fordi en lærer går hjem.

“Det bedste ved at gå på Kongeådalens Efterskole er det tætte fællesskab”

– Helene

“Jeg hygger mig altid oppe i ‘Krea’. Det er meget forskellige hvad vi laver, man kan lave hvad man har lyst til”

– Signe

Masser af udfordringer

I Krea arbejder du bl.a. med:

  • Keramik
  • Filt
  • Maleri & Tegning
  • Glaskunst
  • Tekstil
  • Strik & Hækle
  • Sølvsmedning
  • Film
  • Foto
  • 3D-print